Velkommen til Falke-Event-Falster!

Vi åbner for første sæson i løbet af sommeren 2025, når vores fine nye toiletfaciliteter er færdige og diverse tilladelser  er indhentet. Hvis I allerede nu vil sikre jer en fantastisk oplevelse med rovfuglene, kan I sende os en besked på mail:

kontakt@falke-event-falster.dk

Så kontakter vi jer, når vi  nærmer os en åbningsdato. Vi glæder os til at høre fra jer!

Enetime med falkoneren

Vil du mærke vingesuset fra en ørn, når den flyver tæt forbi dig?

Og tør du kigge en musvåge dybt i øjnene?

Hos Falke-Event Falster bliver du falkoner for en eftermiddag og en del af en meget gammel tradition. Kunsten, at jage med rovfugle, går nemlig mere end 4000 år tilbage i tiden.

Vi tilbyder enetimer, hvor du kommer til at træne og flyve med flere forskellige slags rovfugle. Fra små falke, forskellige våger og til slut vores steppeørn. Vi kommer typisk igennem fire til fem fugle på 1,5 time. Du kommer helt tæt på fuglene, når de suser hen over hovedet på dig eller lander på din arm.

Vi guider dig i korrekt håndtering af fuglene og du får omhyggelig undervisning og støtte gennem hele oplevelsen. Du får en solid læderhandske på som beskytter både din hånd og din arm. Alle vores fugle er garvede falkonerfugle og de er vant til publikum. Med oplevelsen får du en enestående mulighed for at opleve det tætte bånd mellem falkoner og fugl. Du lærer også om de forskellige rovfugles biologi og jagtteknik. Vores mission er at give dig en uforglemmelig, men også tryg oplevelse. En oplevelse som bagefter giver dig lyst til at kigge videre på de danske rovfugle i naturen.

Prisen for en enetime er 1800 kr. Du må gerne tage din familie eller venner med, men er I over 4 personer, koster de øvrige 100 kr. pr. person. 

Fernando elsker hoveder. De er rare at lande på. Her lægger Otilia hovedbund til.


”No one will protect what they don’t care about;

and no one will care about what they have never experienced”

- Sir David Attenborough

Besøg af grupper

Firmaarrangenmenter 

Fra  sensommeren 2025 kan I booke jeres næste firmaarrangement hos Falke-Event-Falster. I får et par timer med spændende oplevelser. Lige fra flyveopvisning til sjove prøv-selv aktiviteter samt mulighed for at komme helt tæt på nogle af rovfuglene. Vores arrangement kombinerer underholdning med læring, hvor I kan høre om falkejagtens historie og dykke ned i rovfuglenes spændende biologi og jagtteknikker. Vi flyver med flere forskellige rovfugle. Fra små falke, forskellige våger og til slut vores steppeørn.
Planlæg jeres næste gruppebesøg hos Falke-Event-Falster og få en unik oplevelse fyldt med natur, historie og spænding sammen med os. Kontakt os for et tilbud.


Besøg på skoler og i dagtilbud

Fra maj 2025 tilbyder vi også besøg på skoler og i dagtilbud af lannerfalken Ayla. Hun er en meget rolig falk, som er vant til at komme med på besøg. Under besøget sidder Ayla på sin blok. Afhængigt af alderstrin lærer I lidt om fugle og deres tilpasning til flyvning. I hører om rovfugle, deres kendetegn og supersanser. Vi kommer også til at tale om falke, deres jagtteknik samt om falkejagt gennem tiderne. Dem, der har mod på det, kan prøve at holde Ayla. Man får en tyk læderhandske på, som beskytter både hånd og arm. Vi slutter af med et par  sjove prøv-selv aktiviteter om rovfugle.

I besøget indgår ikke flyvning, da det er for risikabelt for Ayla.

Pris 1700 kr. plus kørsel. Tilbuddet gælder kun på Sydsjælland, Møn og Lolland- Falster.

Besøg på Idestrup Privatskole

Besøg af skoler og dagtilbud hos Falke-Event-Falster

Når det nye skoleår begynder, kan I få et par timer med spændende oplevelser. Lige fra flyveopvisning til sjove prøv-selv aktiviteter samt mulighed for at komme helt tæt på nogle af rovfuglene. Vores arrangement kombinerer underholdning med læring, hvor I kan høre om falkejagtens historie og dykke ned i rovfuglenes spændende biologi og jagtteknikker. Vi flyver med flere forskellige rovfugle. Fra små falke, forskellige våger og til slut vores steppeørn. Vi tager selvfølgelig hensyn til alderstrinnet og kan korte arrangementet af, så det passer til jer. Pris 1500 kr.

Besøg af andre grupper, foreninger mm.

Afhængigt af gruppens sammensætning og interesse, strikker vi et arrangement sammen til jer. I arrangementet indgår selvfølgelig flyveopvisning med flere rovfugle samt muligheden for at komme helt tæt på et par rovfugle. Der er også mulighed for at bestille korte oplæg osv. Kontakt os for et tilbud.

”If we can TEACH people about wildlife, they will be touched...

HUMANS want to save things that they LOVE”

- Steve Irwin

Mød rovfuglene 

Her kan du læse lidt om nogle af de rovfugle du kan møde hos os. De flotte fotos er taget af Finn Hansen.

Hos Falke-Event Falster har vi pt. fem forskellige slags rovfugle. Vores mindste fugle er aplomadofalke og den største er en steppeørn. Vi har også en lannerfalk, rødhalede musvåger og kongevåger. Fælles for dem alle er, at de stammer fra andre dele af verden, da det ikke er lovligt at holde hjemmehørende rovfuglearter i Danmark. Alle fuglene er født i fangenskab og er garvede falkoner-fugle, som er vant til publikum.

Aplomadofalken er en lille, vims falk med smukke farver og stor personlighed. Vi har to aplomadofalke, Pablo og Fernando.

Vores lannerfalk Ayla. Selvom hun er den hurtigste fugl på matriklen, er hun blid som et lam på handsken.

Den rødhalede musvåge stammer fra USA og er den mest almindelige rovfugl der. Vi har to rødhalede musvåger, Ted og Ruby.

Kongevågen er verdens største musvåge. Falke-Event-Falster har to kongevåger, Ohio og T-Rex.

Steppeørnen Tarim er lige så rar, som han er stor.

Planlæg dit besøg

Parkering

Vi har gode parkeringsforhold både til biler og busser. I vores lille souvenir-shop kan du købe bamser, nøgleringe og andet nips. Vi sælger også kaffe, te, sodavand og kildevand samt lækre is fra Møn Is.

Særlige behov

Vi har handicap-toilet og der er kørestolsvenlig adgang til toiletterne samt til flyvehallen. Ellers hjælper vi gerne, hvor det er nødvendigt. Har du/I nogle særlige behov i forbindelse med jeres besøg, så tøv ikke med at kontakte os forud for besøget. Vi tager særlige hensyn til både synlige og usynlige handicaps.

På dyrenes præmisser

Rovfugle kan have dårlige dage ligesom alle andre levende væsner. Vi respekterer altid fuglenes humør og energi, og vores interaktion foregår altid med hensyntagen til dyrenes behov.

Når du er tæt på rovfuglene, er det vigtigt at bevæge dig roligt for at undgå at skræmme dem. Husk, at de er rovdyr, som tænker og handler langt hurtigere end os - en nødvendighed for deres overlevelse i naturen.

ÅBNINGSTIDER (kun efter aftale):

Mandag - Tirsdag
Lukket
Onsdag - Søndag
10.00 - 15.00

Vi glæder os til høre fra jer!

Kontakt os

Du kan let kontakte os her med forespørgsler om mulige datoer for rovfugleoplevelser. Vi vender tilbage med et svar, så hurtigt som muligt.

Hvis du har spørgsmål eller individuelle ønsker, er du  også velkommen til at kontakte os på mobil: 51913243  (hverdage ml. 8-10 eller 15-16).

Du kan også skrive til os på mail: kontakt@falke-event-falster.dk

Vi vil gøre vores bedste for at finde en passende tid til dig. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en uforglemmelig oplevelse med vores smukke rovfugle.